I Guds navn, den Barmhjertige, den Nådefulde

 

ERKLÆRING PÅ VEGNE AF MUSLIMSKE LÆRDE

 

Al lovprisning er for til Gud, som vi bønfalder om at sende Sine velsignelser og fred over vormester, Muhammed, og over hans slægt og fæller.Begivenhederne i Danmark vedrørende Guds Sendebud repræsenterer en ganskeuacceptabel aggression, som har krænket det allerhelligste for det muslimske folk. For mangehar dette endvidere knust idealet om sameksistens og dialog mellem folkefærd, sådan somdet er pålagt os i det koranske vers, som siger, “Og Gud har skabt jer som [forskellige]nationer og folk, således at I måtte kende hinanden.”

Som følge heraf, ønsker vi hermed at bekræfte:

1. Vi støtter de nationer som er kommet Profetens omdømme til undsætning, idet dettebekræfter deres spirituelle tilhørsforhold til Profeten. Vi ønsker samtidigt at understrege at ensådan undsætning nødvendigvis må hvile på en efterlevelse af Profetens moral- og normsæt,og at disse altid bør vise sig i muslimers adfærd.

2. Vi opfordrer den danske regering og det danske folk om at lytte til de mange objektive ogvelmenende stemmer i deres samfund, ved at undskylde og fordømme dette angreb. Dette vilbevirke, at Danmark ikke isoleres fra det globale samfund, et samfund som opretholder netopden frihed, som afholder andre fra at angribe og nedgøre religiøse symboler og dervedunødigt at fremprovokere modvilje og mistillid blandt religioner og racer. Vi henstiller samtidigde lande som har forsvaret dette angreb med en erindring om, at intet samfund i dag bedyrerfrihed uden ansvar og uden reguleringsmekanismer for at undgå at skade andres velvære.Naturligvis er der forskelle i mængden og måden af denne regulering fra samfund til samfund.

3. Vi bekræfter her, at tankefrihed er en ret, der er garanteret i vores religions noble lære, fordem, der søger afklaring eller ønsker at engagere sig i en dialog, forudsat at man ikke harintentioner om misbrug, i tråd med det koranske forskrift: “Og argumenter med dem på denmest høflige måde.” Dette er alle fornuftige mennesker enige om og er udtrykt klart ogkategorisk i menneskerettighedserklæringer.

4. Vi opfordrer alle muslimer til at udøve selvbeherskelse i tråd med islams lære, og vi afviserat møde enhver aggressionshandling med handlinger, der ikke er sanktionerede i islam,såsom at bryde pagter og bryde hævdvundne aftaler ved at angribe ambassader elleruskyldige mennesker eller andre mål. Sådanne voldelige reaktioner kan føre til enforvrængning af vores anmodnings retfærdige og balancerede natur og endda til, at vi bliverisoleret fra den globale dialog.

5. Vi værdsætter det fordomsfrie standpunkt, som nogle religiøse autoriteter har taget ved atfordømme disse afskyelige overgreb. Vi understreger samtidig at man ikke skal stille ikkemuslimertil ansvar, hverken i muslimske lande eller andre steder, for den forbrydelse, der erbegået af dem, der har fornærmet profeten. Dette princip har rødder i de koranske vers: “Ogingen sjæl skal bære en andens byrde” og “Er belønningen for godhed andet end godhed?”

6. Vi opfordrer Den Islamiske Konference Organisation (OIC), såvel som muslimske lande ogregeringer og det internationale samfund til at pålægge FN at udstede en erklæring, derkriminaliserer enhver forhånelse af Muhammed, Jesus og Moses eller enhver anden agtetprofetisk figur.

7. Vi vil også bruge denne anledning til at minde muslimer om nødvendigheden ogvigtigheden af at genoplive deres forbindelse til den højtelskede Profet, ved at beære ham,følge hans eksempel og legemliggøre hans moral og noble vejledning. Muslimernes forsvarfor Profeten bør ikke blot afspejle en refleks, der aftager, når anledningen er borte. Dette kaldbør snarere forblive levende blandt muslimer.

8. Vi understreger endvidere, at det er vores pligt og ansvar at oplyse andre omkring vorProfet ved at formidle viden om hans karakteregenskaber, noble kvaliteter, og høje moralskestandarder. Denne formidling bør både manifesteres i skrift og tale, men mere væsentligt erdet, at den manifesteres gennem vor opførsel og interaktion med andre. Det er ogsåpåkrævet, at de relevante institutioner såvel som velbemidlede folk, opfylder deres ansvarved at støtte sådanne bestræbelser.

Vi beder Gud om at, vi succesfuldt kan udføre, hvad Han elsker, og hvad der behager Ham.